Schladming Skiskole – Østrig

Kontakt Oplysninger

Mødested/tid

Vi garanterer dansk skiskole til nybegynder børnehold i Børneland og privatundervisning på dansk for alle aldre og ski niveauer – Hvis booket i god tid!

Mødested

Al skiskole starter og stopper oppe på Planai bjerget (se pilene på kortet)

Tag Planai Gondolen op til toppen.

Gå lige frem til I ser Hopsi Expressen/”elevatoren”.

Tag Hopsi Expressen/”elevatoren” ned til øveområdet – KLIK HER FOR AT SE VIDEO!

Meld jeres ankomst inde på skiskolekontoret (Kun den første dag). Her kan I samtidig tilkøbe frokost til børn på børnehold.

I skal være klar 15 minutter før undervisningen starter så alle kommer godt fra start 😃

Dansk skiskole i Schladming

Børnehold – Voksenhold

Det danske børnehold er til børn der skal på ski for første gang!

De øvrige hold-niveauer vil være internationale hold, og instruktøren vil i nogle tilfælde være dansk. Det er ikke muligt at ønske eller planlægge dansk instruktør på forhånd ud over holdet med børn der skal på ski for første gang.

Alle hold holder frokostpause – Frokost er ikke inkluderet ved booking af holdundervisning.

Frokost til børn på børnehold kan købes på destinationen den første morgen, inden undervisningen starter, på kontoret, hvor I melder jeres ankomst.

Børnefrokost koster 17 EUR pr. dag.

Alle hold vil blive inddelt efter niveau, fordi det giver den sjoveste og bedste læring for den enkelte og gruppen.

Når du booker udfylder du information om erfaring på ski og niveau.

Holdundervisning starter om søndagen.

Kan I først starte om mandagen er det vigtigt at I noterer det i kommentarfeltet til alle jeres tilmeldinger til hold.

Aldersgrænser for holdundervisning:

5-12 år børnehold

13+ år voksenhold

 

Tidsplan for holdundervisning 

Kl. 10.00 – Klar ved mødestedet

Kl. 10.15-12.15 – Undervisning

Kl. 12.15-13.30 – Frokostpause

Kl. 13.30-15.30 – Undervisning

 

Dansk privatundervisning 

Starttider 2-timerslektioner:

Morgen:

Kl. 9.00

Kl. 11.00

Eftermiddag:

Kl. 13.30

OBS! Prisen varierer efter antal deltagere

OBS! I nogle tider kan der være mangel på danske instruktører, og i det tilfælde vil vi prioritere at bookinger med børn får en dansk instruktør, og bookinger til voksne vil få en engelsktalende instruktør.

Booker du til voksne, og er det vigtigt, at det er en dansk instruktør? – så skriv i kommentarfeltet til bookingen, at det skal være en dansk instruktør og tilføj alternative datoer og tider – Så vil vi vælge den bedste tid til dig med dansk instruktør.

Dato for privatlektioner

Brug kommentarfeltet til hver enkelt booking til at ønske dato.

Noter en alternativ dato i tilfælde af at alle danske instruktører er booket på den ønskede dag.

Du modtager mail fredag morgen inden ferieugen med info om dato og starttidspunkt for undervisningen.

Serie af privatlektioner over flere dage

Samme deltagernavn i alle bookinger.

Noter alle datoer i samtlige bookinger i serien.

Flere Privatlektioner i samme tidsrum

Brug kommentarfeltet til at informere hvilke bookinger der skal køres samtidigt.

Vigtigt: Ønsker I mere end to privatlektioner på samme tidspunkt vil vi anbefale at I booker den ene lektion med engelsk talende instruktør – Skriv ENGELSKTALENDE INSTRUKTØR i kommentarfeltet til bookingen.

Tip! – De første dage på ugen er de mest populære – Vi fylder tiderne op efter ”Først Til Mølle”!

I sikre jer de bedste datoer og tider ved at booke i så god tid som muligt!

 

Hvilken uge skal jeg vælge når jeg booker?

Husk når du booker dansk skiskole og international skiskole, at skiferieugen starter søndag og slutter lørdag, fordi traditionelt er lørdag ankomstdag på destinationerne, og søndag er første dag på ski.

Ønsker I at starte med et “brush-up” af teknikken om lørdagen, eller ankommer i midt-uge/hen over weekenden, skal I booke til hver deres uge – Lørdagen er den sidste dag i den ene uge, og skiskole fra søndag booker I  under den næste uge, som normalt starter mandag!

Hvor ser jeg priserne?

Klik på fanen BOOK SKISKOLE eller knappen herunder.

Vælg din destination og ferieuge.

Så kan du se listen med kurser og priser.


Alternativt mødested i Rohrmoos

Bor i tættest på mødestedet i Rohrmoos kan jeres undervisning starte og stoppe der.

VIGTIGT at I informerer i KOMMENTARFELTET til ALLE bookinger, at I ønsker at skifte mødested til Rohrmoos!

Mødested Centrum Rohrmoos

Rohrmoosstrasse 134

8971 Schladming

OBS: Holdundervisning begynder 15 minutter før i Rohrmoos:

Tidsplan for holdundervisning Rohrmoos

Kl. 9.45 – Klar ved mødestedet

Kl. 10.00-12.00 – Undervisning

Kl. 12.00-13.15 – Frokostpause

Kl. 13.15-15.15 – Undervisning

Mødestedet ligger nede i byen, i modsætning til det normale mødested i Planai, som ligger oppe i terrænet.

 

OBS! For alle bookinger til Schladming gælder det, at den endelige mødetid vil blive fremsendt på mail FREDAG INDEN SKIFERIEUGEN STARTER – så hold øje med mail, evt. også efter afrejse mod Schladming!

Rigtig god fornøjelse!

 

Skileje

Lej jeres ski- og snowboard udstyr online – Så er det klar til jer ved ankomsten 😎