Holdundervisning

Vores uddannede danske instruktører sætter fokus på det nærmeste udviklingstrin – Både dit og for gruppen som helhed. Det gør det nemt og sjovt at blive bedre på ski sammen.

1.495,- kr. pr deltager. i Livigno

Afbestil helt op til 48 timer før start – Læs nærmere i vores forretningsbetingelser.

Aldersgrænse – Fra 14 år og opefter.

3 grunde til at vælge holdundervisning

Selvtillid – Vi bruger øvelser og terræn der passer til dit niveau. Du kan mærke at du udvikler dig i hver lektion – Det gør det sjovt og motiverende at blive bedre på ski.

Kontrol – Undervisningen forbedrer din teknik og åbner derfor op for, at du sikkert kan begynde at køre på sværere pister.

Skiglæde – Det er fedt at køre på ski med andre – Sammen gør vi det til en fest at blive bedre på ski.

 

Gruppebillede af voksenhold med seks deltagere.
Gruppebillede af voksenhold med seks deltagere.

Fleksibel kursuslængde – Jo flere tilmeldte, jo flere timer

Sådan kan vi tilbyde holdundervisning i alle uger – Se her hvordan i eksemplet fra Livigno:

Voksenhold med 3-6 deltagere undervises i 7 timer over 3 dage:

Søndag til tirsdag kl. 9.00-11.30*

* Søndag starter holdundervisningen kl. 9.30 i Livigno.

Små hold

Ved 1-2 deltagere på et voksenhold ændres til privatundervisning, og undervisningstiderne vil så vidt muligt være de samme.

2 deltagere – Undervisning søndag og mandag (5 timer i alt)

1 deltager   – Undervisning søndag (2,5 timer)

Reduceret holdstørrelse – Maks 6 personer.

Når du booker

Du kan tilmelde dig enten Voksen begynder eller Voksen let øvet – Men hvornår skifter du fra at være begynder til let øvet?

  • Du er begynder indtil du har lært at dreje til begge sider i plov.
  • Du er letøvet når du kan bremse sikkert og drejer fra side til side ned ad en grøn pist.

Når du booker vil vi bede dig oplyse dit skiniveau. Det er nemmere sagt end gjort – Derfor har vi lavet en side med videoer og beskrivelser så du nemmere kan vælge.