11. november 2026 · 1 min. læsning

Børnenes første skiskoleuge: pakkeliste og gode råd

Den første skiskoleuge er en stor oplevelse – for børnene og for jer. Med lidt forberedelse bliver den både sjovere og mere afslappet. Her er de praktiske ting, det er godt at vide på forhånd.

Pakkeliste til skiskolen

  • Hjelm: Hjelm er obligatorisk for alle børn.
  • Skibriller: Så børnene ikke bliver blændet af sne, sol eller vind.
  • Tørre vanter: Børnevanter bliver tit våde, så hav et par tørre klar, når I henter efter undervisningen.
  • “Ski-benzin” i lommen: Lidt chokolade, en juicebrik eller andet, der giver ekstra energi i løbet af undervisningen.

Udstyr kan I leje online hos vores samarbejdspartner Skiset, så det står klar, når I ankommer – se linket på destinationssiden.

Før I rejser

  • Book i god tid. I de travleste uger anbefaler vi at booke et par måneder før.
  • Tjek niveauet. Holdene deles efter niveau. Se skiniveauerne, hvis I er i tvivl.
  • Hold øje med mailen. Hold, tider og mødested får I på mail fredagen før skiugen – også hvis I allerede er rejst.

På dagen

  • Kom i god tid. Vær på mødestedet et kvarter før undervisningen starter, så der er ro til at finde holdet.
  • Mødestedet står på destinationssiden, og den endelige mødetid står i mailen.
  • Skiugen går fra søndag til lørdag – søndag er første skidag.
Glade børn fra skiskolen samlet i sneen

Sådan foregår ugen i Livigno

På vores danske børnehold i Livigno er børnene på hold med danske instruktører fra første gang på ski til øvet. Onsdag er familiedag, hvor I kan booke privatundervisning, og ugen slutter fredag med race, diplom og medaljer til alle.

Hvis barnet ikke er klar til hold

Ikke alle børn har lyst til hold første gang – og på nogle destinationer skal børnene kunne dreje i plov, før de kan starte. Så er privatundervisning et godt sted at begynde. Se alder og niveau på alle destinationer.

Klar til skiskole?

Find jeres uge og se ledige hold og privatundervisning.

Book skiskole

Læs også